Kontakt os!

TESTFIT
Grundig analyse af arbejdspladsens
fysiske rammer for effektiv udnyttelse
og fremtidig optimering

En testfit er en detaljeret analyse, der kvalificerer, om en given fysisk ramme er egnet til jeres behov, og hvordan pladsen bedst kan udnyttes. Processen inkluderer udlægning af en bred vifte af typologier, herunder både primære og sekundære arbejdsstationer, samarbejdsrum som møde- og projektrum i forskellige størrelser og formater samt relevante supportfunktioner og fællesfaciliteter.

 

Testfitten giver et visuelt og funktionelt overblik over, hvordan lokationen kan opdeles og anvendes, ofte ved hjælp af zonediagrammer og forslag til eventuelle ombygninger eller optimeringer. Dette sikrer, at rammerne ikke blot opfylder de umiddelbare behov, men også understøtter virksomhedens arbejdsgange, kultur og fremtidige udvikling.

Med en testfit fra RIGHTSIZE får I et kvalificeret grundlag for at træffe informerede beslutninger om både layout, et godt flow i bygningen og funktionalitet, så jeres arbejdsplads bliver optimal på både kort og lang sigt.